Konfirmandundervisning – hjemmeopgave 27. januar 2021

Kære konfirmander

I denne uge skal I læse kapitel 6 og 7 i “Menneskesønnen” og besvare følgende i jeres notesbog:

  • Vælg et billede, som i særlig grad sagde dig noget – som gav særlig god mening, for dig, undrede dig, bevægede dig eller provokerede dig. Skriv om billedet og hvad det satte i gang hos dig. Notér også sidetal og en kort beskrivelse af billedet, så jeg kan finde det i bogen.
  • Notér eventuelle spørgsmål til kapitlerne eller hvis der er noget, du gerne vil have uddybet.
  • I kap. 6 kommer Jesu mor og brødre til ham – og Jesu budskab til dem er, at alle mennesker er hans familie. Det at være familie handler i høj grad om forbundethed. Vi er forbundet med vores familie – også selvom vi måske har meget forskellige interesser eller ikke er helt enige med alle familiemedlemmer om alt. Venskaber bygger derimod ofte på fælles interesser, fælles holdninger eller fælles humor. Men venskaber kan være så stærke, at det nærmest føles som familie. Har du oplevet venskaber, der føles som familie? Nogen, du har kendt i så lang tid, som du kan huske – måske nogle af dine forældres venner og deres børn, som bare har været en del af dit liv altid? Eller en virkelig god ven/veninde, der føles som en bror eller søster for dig? Og er der nogle særlige fordele ved at have venskaber, der nærmet føles som familie? Skriv dine tanker om det i notesbogen.

Husk også at notere, om du har været i kirke siden sidst (hvor og hvornår).

Som altid er I velkomne til at kontakte mig på tlf. 61 61 11 81 eller e-mail maci@km.dk 🙂

/Maja